Reflektioner

Jeg har over det sidste år oplevet en større nysgerrighed på mine workshops og det jeg nu “går og laver”. Det har været en god anledning til at sætte ord på det, der er så naturligt for mig.

I mine workshops, tager vi udgangspunkt i den ro og læring naturen tilbyder os. Og vi arbejder med at komme fra hjertet og derefter bruge hovedet som redskab – i stedet for først at komme fra hovedet, som er det vi altid har lært. Det er også godt, men der er meget viden, talent, menneskelighed, indsigt og dybde, der ikke opdages, når vi kun analyserer og tænker os frem.

Mine workshops handler om personlig udvikling, men jeg vil hellere sige at de handler om at lære sig selv at kende. Finde sin egen sandhed. En anden dybde. Et udvidende perspektiv. 

Jeg oplever, at deltagerne bliver skarpere på, hvad de gerne vil med livet. De finder som regel en anden mening med livet. Og ihvertfald en anden kærlighed til livet.

Deltagerne på mine workshops er meget forskellige. Mange kommer fra forretningsverden, men det er en god blanding. 

Kendetegnende er det, at de fleste kommer, fordi de er blevet mere nysgerrige på sig selv og på en anden del af livet. 

Jeg oplever også, at her i Corona perioden, hvor vi har haft mulighed for at være mere stille, har vi mærket en anden side af sig selv. Og den er vi blevet nysgerrige på.

Jeg kommer ikke med sandheden. Vi har hver vores unikke sandhed. Jeg kan dele perspektiver og min egen sandhed som jeg ser den, men vi er alle forskellige og vi fungerer forskelligt og det er et vigtigt udgangspunkt i mine workshops. Hvad virker for dig? Hvad driver dig? Hvad nærer dig?

Jeg forsøger ikke at få nogle et bestemt sted hen. 

Mine workshops og forløb former sig efter deltagerne. Det gør det harmonisk og nærværende. Jeg lægger altid et program og har et tema. Men jeg har aldrig lavet et program, der ikke er blevet vendt godt og grundigt på hovedet i udførelsen 🙂 

Vi arbejder med det der er, og det der viser sig undervejs og programmet får sit eget liv. 

– er det vigtigste redskab i mine workshops. Jeg bruger det nådesløst både privat og professionelt. Fordi det ændrer ALT. 

Taknemmelighed for ALT i livet; alle de mennesker vi møder på vores vej, op og nedture, nærende mad på bordet, rent drikkevand (Så længe det nu varer…), tag over hovedet, solen der giver liv til vores afgrøder, regnen der vander vores afgrøder OSV OSV..

I taknemmelighed forstår vi at det hele hænger sammen.

Og det er, for mig, det bedste sted at starte fra. ALTID! 

Når jeg ikke har det godt fysisk eller mentalt, vender jeg tilbage til og fokuserer på taknemmelighed. Det er helt ok ikke at have det godt og være med det, det er der også noget i, men taknemmeligheden gør at det ikke tager over.

Min erfaring er, at arbejdet med taknemmelighed flytter os hurtigst og længst.

Jeg starter ALTID med at træne taknemmelighed i mine forløb og mine workshops. 

Herfra bliver vi mere medfølende og kommer fra hjertet. 

Vi ser verden fra et andet perspektiv, og vi kan nå ind til en anden sandhed. Den sandhed der bor i os selv, og ikke kun den der er tillært. Mindre udskamning, mindre rigtigt og forkert, mindre perfekt – mere forstående, mere tilgivende, mere medmenneskelig. Vi er det hele. 

Når vi arbejder med taknemmelighed kommer det helt af sig selv. Vi behøver ikke at tænke os frem til det.

Når vi så også får det lag på, at se og mærke at alt er liv: træer, sten, vand, sol, stjerner, dyr, Jorden OSV., går vi lige pludselig med en helt anderledes kærlighed og respekt på jorden. 

Når jeg siger madbøn, takker jeg dyr og planter for at have givet deres liv for at nære mit. Det er der ikke noget religiøst i. For mig handler det om opmærksomhed, respekt og taknemmelighed for hvor maden kommer fra.

Taknemmelighed er livskvalitet.

Taknemmelighed er noget vi med fordel kan blive meget bedre til i vores del af verden.

Jeg har aldrig set så mange i skoven, som efter corona kom til landet. 

Og det er skøøøønt. Vi har en natur vuggestue/børnehave tæt på, og jeg elsker at høre dem løbe rundt og lege, se dem bygge huler og sidde i rundkreds omkring bålet.

Folk benytter skoven af mange årsager. Mest til motion –  gåture, løb, hest eller mountainbike. Og her i corona tiden bliver skoven også brugt til forretnings-gåture. Møder der ellers ville være blevet afholdt på kontoret.

Når vi er i skoven og med træerne, får vi noget helt andet med hjem.

Selvom vi har travlt med at snakke eller motionere, mens vi er der, kan vi ikke undgå at blive påvirket at naturens særlige energi. Luften er friskere, kinderne bliver røde og vi føler os i live på en anden måde.

Når vi er i kontakt med naturen, får vi en anden kontakt til os selv. Det sker helt naturligt. 

Der er efterhånden mange undersøgelser, der understøtter alt det gode, naturen gør ved os. 

Natur terapi bliver brugt til at afhjælpe stress. I flere lande udskrives det på recept af lægen.

Når vi er i kontakt med naturen, balanceres vi på forunderlig vis indeni. Vi åbner for vores sanser. Det giver os muligheden for at opdage nyt og få bedre kontakt til den højre side af hjernen, som bl.a står for kreativitet og intuition.

Hvornår har du sidst været i skoven eller gået en tur ved vandet i stilhed? Uden et formål. Ikke for at motionere eller tale med en ven eller kollega. Prøv det! Og se hvad der kommer.

– bare ordet gør noget ved os. Nogle af os bliver drevet af det, men de fleste af os har en eller anden form for modstand på det. Forandring kræver af os, at vi i større eller mindre grad, skal træde ud af vores komfortzone. Og der er så dejligt at være. Ofte er det først, når vi bliver tvunget til det, at forandring sker.

Vi skal bare læse nyhederne for at se at vi på verdensplan er inde i en kæmpe forandringsproces. Det tvinger os til at kigge på os selv. Hvor hører vi hjemme i denne forandring? 

Naturen lærer os om forandring. Naturen er i evig forandring. Jeg kan blot nævne de 4 forskellige årstider, som vi er så heldige at kunne opleve her i Danmark. 

Forandring er et livsvilkår for overlevelse. 

Vores formødre og forfædre levede i pagt med naturen og forstod vigtigheden af den evige forandring. I Nordamerika flyttede de indfødte amerikanere med bisonokserne. Stadig den dag i dag flytter samerne i Lapland efter rensdyrene. Vi høster og sår på bestemte tider på året.

Forandringen møder os uundgåeligt. Corona er et eksempel. 

Og vores vestlige komfortzone har en konsekvens – klimaforandringer. Vi bliver nu tvunget til at forandre os for vores overlevelse.

Forandring kan gøre ondt. Den kan være svær og hård. Nogen gange er det nødvendigt at gennemtvinge en forandring. Og det er ikke rart. Vi bliver tvunget ud af komfortzonen.

Forandring er også en mulighed for at vokse og gro og forny. 

Vi kan vælge at tage kærligt mod forandringen, gå den i møde, med alt det den fører med sig. Præcis som naturen viser os med de 4 årstider. Livet er bygget på forandring. Naturen ved det. 

Naturen viser os at forandring kan være en kærlig dans, når vi lytter til den og os selv. Forandring er et livsvilkår. Det er evolution. Det ligger i vores DNA godt plantet af vores formødre og forfædre og naturen. Vi ved det godt. Vi er bare blevet for komfortable.

Nu er vi godt på vej ind i efteråret. Naturen forbereder sig, trækker sig langsomt, giver slip på sine blade og det som har fulgt den i denne sæson. Naturen ved, at snart bliver det koldere. Det er tid til at gå indad – nedad. Det er tid til at gå i hi vinteren over. 

Hvordan vil du gerne gå i hi vinteren over? Hvad kan du kultivere her i vintersæsonen? Hvilke gaver giver det med sig? 

Igennem de sidste to år er der sket en del ændringer i min måde at arbejde på og ud fra. Jeg oplevede, at mine kunder efterspurgte andet end det jeg umiddelbart tilbød. 

Dem jeg mødte i og udenfor min virksomhed havde oftest svært ved helt at sætte ord på, hvad de havde brug for og GERNE ville have – dog satte de meget tydelige ord på, hvad de IKKE ville have. 

Det var tydeligt, at der var et ønske om at lære sig selv bedre at kende, om at gå dybere og om at finde frem til en ANDEN mening med livet. Den del er kun blevet forstærket gennem det sidste år. Det var også tydeligt, at der var et behov for at tilbringe mere tid i naturen.

I samarbejde med mine kunder har jeg løbende måtte opfinde nyt der imødekommer denne efterspørgsel. Det er blevet til 3 forskellige forløb for private og lignende setups for virksomheder og teams. 

Jeg tager udgangspunkt i naturen og blander gammel naturvisdom med nutidens viden.

Hvad sker der når vi følger naturens cyklus, som man gjorde tidligere og stadig gør i mange indfødte kulturer? Hvordan og hvornår kan det f.eks. være hensigtsmæssigt og i takt med naturen at arbejde med forandringer og store skift, med korte mål, langsigtede mål, værdier og visioner? Vi tapper ind i dyb og gammel visdom.

Hvad/hvor er MIN plads i livet? Min gave, mit talent? 

For indfødte stammer, som ikke har meget kontakt med det vi kalder civilisationen, er det fundamentalt og essentielt for HELE STAMMENS OVERLEVELSE at hvert enkelt medlem finder deres helt særlige gave og talent. Og de bliver støttet i at kultivere denne særlige gave, til gavn for fællesskabet.

Vi er i en tid med stor forandring. Og vi bevæger os i en tid, hvor vi ikke nødvendigvis kan se hele vejen. Vi kan bruge naturen til at lære os om at være i forandring og flow, om at handle selvom vi ikke kan se hele vejen, og til at fokusere mere på skridtene end på selve målet. 

Jeg er rigtig god til at gøre ting hurtigt. Jeg er faktisk rigtig god til at gøre mange ting hurtigt på én gang.

De sidste par år har jeg fokuseret mere på at lave én ting ad gangen. Og det har været fedt at opleve, at jeg faktisk når det samme og er mere tilstede i det jeg laver.

LANGSOMMERE:

For 1 måneds tid siden begyndte jeg at få ondt i højre knæ. Værst for mig, gik det ud over mine ture i skoven, men også min fysiske træning.

Jeg er lidt stædig, og blev ved at gå, og jeg opdagede at når jeg gik langsomt, kunne jeg gå lige så langt som jeg plejede.

Jeg opdagede også, at når jeg gik langsommere på crosstraineren, gjorde det ikke ondt i mit knæ.

DYBERE:

Jeg kunne ovenikøbet sætte modstanden på crosstraineren op. Men når jeg satte tempoet op, gjorde mit knæ ondt.

Jeg eksperimenterede med at høre stille musik når jeg trænede, istedet for det tempo musik jeg plejede at høre.

Jeg oplevede, at ved at gå langsommere og høre stille musik var jeg mere tilstede i min krop, mærkede hvilke muskler jeg brugte og fokuserede mere på dem.

RESULTAT:

Og da vi nu lever i en resultat orienteret verden, kan jeg også oplyse, at ved at gå langsommere, og samtidig sætte modstanden på crosstarineren op, opnåede jeg højere eller samme kalorietab på samme tid, end da jeg tidligere tonsede derudaf.

How about that!

Imorges var jeg ude at gå en lang tur. Jeg gik ind i skoven og op og ud af små stier jeg ikke havde gået før.

Jeg lagde mærke til, at jeg blev mere opmærksom og nysgerrig på mine omgivelser. Jeg så træer og et landskab, jeg ikke havde set før. Jeg kom til en lille sø og en stor eng med stengærde, jeg ikke havde set før.

Og jeg kom til at tænke på, at det er i det ukendte vi opdager nyt. Både fordi vi med øjet ser nye ting og fordi vores sanser er ekstra skærpede.

Og det gælder alt, både når vi går på opdagelse i det ukendte i os selv, når forskere opdager nyt, når der bliver opfundet nyt, osv. Det er, når vi tør at gå af (for os) nye uopdagede stier.

Det er oftest noget vi forbinder med en kirkelig handling og religion i vores del af verden.

Det er det ikke for mig! 

Jeg kan godt lide at gå i kirke, og jeg holder af de rammer kirken har til ro, fred og væren med. Men jeg bruger mest kirken i forbindelse med de sædvanlige ceremonier som dåb, konfirmation, bisættelse osv. Naturen er nærmere min kirke i bred forstand og uden et religiøst islæt.

Konfirmation er et eksempel på en ceremoni de fleste af os stadig holder fast i, og som vi nu gør mere til vores egen, både i og udenfor kirken. Vi fejrer og ærer en vigtig overgang i livet.

For mig er ceremoni noget vi gør med bevidsthed, nærvær og opmærksomhed. Det kan være når vi samles og fejrer og ærer noget særligt. Og det kan ligeså vel være når vi tænder et lys –  når vi ammer, eller leger med vores børn – når vi går en tur i skoven – når vi er taknemmelige for at have mad på bordet og tag over hovedet – når vi sender gode tanker til nogen, der har brug for det – når vi laver kaffe og når vi laver mad. Jeg har en veninde der elsker at lave mad. Det er ceremoni og alkymi når hun går i køkkenet. 

Vi kan både være i ceremoni alene og sammen med andre. Det kan være lige kraftfuldt.

Og alligevel sker der noget helt særligt, når vi er flere sammen der retter vores bevidsthed og opmærksomhed mod noget fælles. Ved brylluppet er det f.eks. til kærligheden og brudeparrets fremtid sammen, ved konfirmationen er det overgangen til voksenlivet med konfirmanden i centrum, ved bisættelsen er vi med sorgen og vi ærer den afdødes liv.

Jeg oplevede for alvor hvad ceremoni kan for mig, da jeg var til Council of Women i Santa fe i 2016. Her ærede vi overgangene i livet, jorden, alt liv og hinanden. Vi ærede hvor vi kom fra. Jeg var helt fyldt op af den kærlighed og det rum vi kunne skabe sammen ved fælles opmærksomhed. 

Og med et forstod jeg vigtigheden af ceremoni, og hvorfor den var så betydningsfuld for vores formødre og forfædre – som i Årshjulet. Det handlede om samhørighed og om at høre til – til jorden, til verden, til hinanden. At der ikke er noget “over og under”. At vi lever i sameksistens, og er afhængige af hinanden og jorden, om vi vil det eller ej.

Ceremoni er blevet udvandet og lidt glemt i vores del af verden. Og det betyder, at vi har mistet noget fundamentalt i os selv og vores samhørighed. Og jeg tror, at det er det mange af os mangler, og dermed søger på forskellig vis og nye måder.

Jeg elsker alt ved ceremoni. Jeg elsker at være i den, planlægge den, forberede den, og mærke det rum vi skaber sammen, for os selv, livet og hinanden – når vi giver vores individuelle og fælles opmærksomhed til noget bestemt. Den intensitet og bevidsthed der ligger i ceremoni fylder hver celle i min krop.

For år tilbage begyndte jeg at planlægge, forberede og være i mine workshops i ceremoni. Det er et helt særlig flow der skabes i dette samspil. Vi åbner, går ind i og lukker rummet igen i bevidsthed. Det bliver til noget helt særligt og vigtigt der udspiller sig i det nærværende moment. Vi oplever det anderledes og det sætter sig anderledes.

Det er ceremoni for mig.

Vi kalder det noget forskelligt. Den 6. Sans, Den indre stemme, Mavefornemmelsen.

Jeg ved, at vi alle har den, og at vi kan lære at bruge den langt mere i vores hverdag, både på arbejde og privat.

De fleste af os kender oplevelsen af at have en fornemmelse af, hvad der føles som det “rigtige” skridt i en eller anden sammenhæng. Vi kan ikke forklare det. Det er ikke håndgribeligt. Vi VED det bare. 

Og alligevel går vi ofte imod den fornemmelse. Når det ikke kan forklares, stoler vi ikke på det. At det er noget vi “mærker” er ikke svar nok, hverken for os selv eller andre.

Læs videre “Hvad er intuition? “