Imorges var jeg ude at gå en lang tur. Jeg gik ind i skoven og op og ud af små stier jeg ikke havde gået før.
Jeg lagde mærke til, at jeg blev mere opmærksom og nysgerrig på mine omgivelser. Jeg så træer og et landskab, jeg ikke havde set før. Jeg kom til en lille sø og en stor eng med stengærde, jeg ikke havde set før.
Og jeg kom til at tænke på, at det er i det ukendte vi opdager nyt. Både fordi vi med øjet ser nye ting og fordi vores sanser er ekstra skærpede.
Og det gælder alt, både når vi går på opdagelse i det ukendte i os selv, når forskere opdager nyt, når der bliver opfundet nyt, osv. Det er, når vi tør at gå af (for os) nye uopdagede stier.
Skoven er mit andet hjem – eller mit første – afhængig af perspektiv