Feminint Lederskab skaber forankring i forandring

Feminint Lederskab er din invitation til at lede fra mennesket, relationen, formålet og værdierne. Det er ledelse med jordforbindelse fra et stærkt fundament, hvor vi skaber forankring indefra med åbenhed, autenticitet og integritet.

Hvad er Feminint Lederskab?

Feminint Lederskab handler om en tilgang, hvor vi leder med formål, hjerte og retning. Det er en ledelsesform, hvor både den personlige og fælles vækst, skabelse og nytænkning, værdier og integritet – vi gør det, vi siger – som skaber rammen for en sund kultur og langsigtede løsninger. Det er forståelsen af, at når vi tager vare på mennesket og Jorden, påvirker det organisationen og resultaterne i positiv retning.
 
Feminint Lederskab handler ikke om køn, men om en tilgang til ledelse. Feminint Lederskab har fokus på helheden, et stærkt fundament, sunde relationer og bæredygtige løsninger. Arbejdspladsen er et sted, hvor mennesker trives, vokser og bidrager til et fælles formål.

Feminint Lederskab – en ny vej i ledelse

I Feminint Lederskab arbejder vi med at lede fra helhed, intuition og autenticitet. Vi integrerer naturens cyklus og dybe visdom, og vi giver plads til at udforske og bruge sanser og hjerte og andre videnscentre end dem vi tænker og regner os til; kvaliteter der styrker både mennesket, fællesskabet og organisationen. Feminint Lederskab tager ansvar for helheden. Det er åbent og organisk og altid i forandring.

Hvorfor vælge lederudvikling med fokus på Feminint Lederskab?

Feminint Lederskab ledes fra et stærkt fundament af værdier, intuition og autenticitet – hvor helheden er i centrum med nærvær, skelneevne og empati. Herved vokser stærke fællesskaber, følelsen af at blive set og anerkendt og være en vigtig funktion for helheden. Arbejdsglæden vokser og det skaber grobund for kreativitet, trivsel, ejerskab og mening.

Naturen som en aktiv partner

Naturen er hjertet af min tilgang. I naturen findes ro, rum og ærlighed. Vi ser klarere, lytter dybere og mærker, hvad vi egentlig står for. Vi spejler os i årstidernes skiften og den forbundethed og balance, vi som mennesker også længes efter. Det sætter værdier og ledelsesudfordringer i nyt lys, giver samhørighed og skaber en indsigt, som mødelokalet ikke kan tilbyde på samme måde.

Forløbets indhold

Et forløb i Feminint Lederskab kombinerer samtale, refleksion og øvelser i naturen og udarbejdes i dialog med den enkelte virksomhed.
 
Forløbet kan være individuelt eller i grupper til både ledere og teams. Vi arbejder med konkrete ledelsesværktøjer og skaber rum for både personlig og fælles udvikling.

Hvad får du ud af forløbet?

Et forløb i Feminint Lederskab giver dig redskaber til et stærkt og sundt fundament i en verden i forandring. Forløbet åbner op til andre videnscentre og skaber ny indsigt og en følelse af mening med livet. Du vil stå stærkere i dig selv og skabe relationer baseret på tillid. Du vil mærke en ny forankring i dit lederskab og større trivsel og ejerskab, mere nærvær og en fælles retning, der inspirerer.

Tag det næste skridt

Feminint Lederskab er for dig, der ønsker at lede med styrke og omtanke ud fra en fælles retning om en bedre fremtid – en retning der giver mening.
 
Jeg holder til i Fredensborg og hjælper medarbejdere, ledere og virksomheder i København og resten af Sjælland.
 

Lad os holde kontakten! Ring til tlf. 24 97 68 06 – eller send mig en mail.

Rul til toppen